15/05/2025 0 Kommentarer
Økumenisk kirkevandring
Økumenisk kirkevandring

Vi åbner igen i år op for dørene når den årlige økumeniske kirkevandring i København K sættes i gang d. 11 Juni 2025.
Vi starter kl. 18.30 i Sankt Pauls kirke og går derefter via tre forskellige ruter rundt hos de øvrige medvirkende kirker: Jerusalemkirken (metodistisk), Sankt Ansgars Kirke (romersk-katolsk), St. Alban’s Church (anglikansk) og Svenska Gustavskyrkan (luthersk).
Temaet for Kirkevandringen er identisk med temaet for den økumeniske bedeuge for kristen enhed d. 18.-25. januar – som i år er fra Johs. 11,26: “Tror du det?” Det er Jesu ord til Martha i forbindelse med at hendes og hendes søster Marias bror Lazarus er død, men genopvækkes af Jesus. Både bedeugen og Kirkevandringen i år præges nemlig af, at vi i 2025 kan fejre 1700 års jubilæum for den nikænske trosbekendelse, som er verdens ældste kristne trosbekendelse, og som alle kristne kirker i verden er fælles om
Læs mere om kirkevandring på: Alban- og Sergijsamfundet | Møder mellem Østens og Vestens kirker
Kommentarer