NY FORÅRSSANG AF KATHRINE LILLEØR

NY FORÅRSSANG AF KATHRINE LILLEØR

NY FORÅRSSANG AF KATHRINE LILLEØR

# Nyheder

NY FORÅRSSANG AF KATHRINE LILLEØR

Hvide pinseliljer smiler er titlen på en ny forårssang, som sognepræst Kathrine Lilleør har skrevet sammen med Jakob Lorentzen, organist og kantor ved Holmens Kirke. Her kan du høre sangen opført af operasanger Jens-Christian Wandt. Den fulde tekst til sangen står under videoen.


Hvide pinseliljer smiler


Hvide pinseliljer smiler

op mod forårsskyers dryp,

på de lysegrønne stier

summer travlt de første myg,

de blomstrende syrener

lader regnen trille blødt,

ind dér, hvor sindet gemmer

alle svundne forårs glød.

 

Svanehvidevinger skærmer

brusende et fjerlet kuld,

og mens aftenklokken kimer

står kastanjelys med bud,

om de lange sommernætter

hybenroser, humleskud,

gyldne marker, varme klitter

sommerregn og tordenbrud.

 

Vind sensommerligt vil brise

med en let vemodighed,

strejfe sindet som en vise

om at intet varer ved,

nynne at vi selv skal visne

som matte rosenbed,

at vi som æbler rødmende

fuldmodne falder ned.


Himmelkåde lærker svæver

ud af forårssolens lys,

ingen ved, hvorfra de kommer,

men nu flyver de på ny,

ind og ud af hjertets kammer,

synger her i vinterly:

aldrig slukkes, altid venter

lyse nætters morgengry.

 

Tekst: Kathrine Lilleør, 2020

Melodi: Jakob Lorentzen, 2020


Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

  Sankt Pauls Kirke   ·   Sankt Pauls Plads 1314 København K       +45 31 11 17 45       sktpauls.sognkoebenhavn@km.dk